4 myter om rustbeskyttelse

1. Rustbehandling skal udføres om efteråret, lige inden vinteren kommer.

Ikke helt korrekt. I Danmark har vi et klima, der hele året vil påvirke din bil at begynde at ruste. Med høj luftfugtighed, skiftende temperaturer og at der hele året er små mængder salt i luften, og om vinteren på vejene, vil din bil altså ruste hele året rundt, også i sommermånederne.

2. Hvis bilen er galvaniseret behøver den ikke rustbeskyttelse

Dette er ikke korrekt. En galvanisering svarer til et lag zink som på de fleste biler vil være på 2-5 mikrometer når bilen ruller ud af fabrikken. Områder hvor bilen er svejset sammen, og ikke mindst hvor der er pladeoverlæg, vil være sårbare, og her vil dette zink lag i løbet af få år nedbrydes. Hvis man til gengæld kommer rustbeskyttelse oven på den galvaniserede flade, har man faktisk det bedste værn til at sikre bilen ikke begynder at ruste, og er derfor en meget holdbar kombination.

3. Hvis bilen er ny behøver den ikke rustbeskyttelse

Forkert, desto tidligere man rustbehandler, desto større chance er der for bilen ikke begynder at ruste. Jo før jo bedre – bedre at forebygge end at ”helbrede”, når rusten er begyndt at gnave i karrosseriet. En tidlig behandling, sikre maksimal værdi af rustbeskyttelsen i hele bilens levetid, og derved sikres også et lettere salg og en højere pris, når bilen en dag skal sælges.

4. Du kan selv udføre rustbeskyttelsen af din bil.

Forkert. ”Gør det selv”-rustbeskyttelse frarådes kraftigt bortset fra pletvis genetablering af rustbeskyttelse f.eks i forbindelse med afslidninger på vognbunden, ved løftepunkter eller i forbindelse med reparationer. Men med mindre du virkelig er sikker i det du laver, kan små fejl faktisk ende med at føre til store rustproblemer. Endvidere skal man passe på med at påføre rustbeskyttelse uden specifik viden om fx elektriske dele på bilen.

Fredericia:

Privat Forhandler

Esbjerg:

Privat Forhandler
HELLO
Top